Hvad er et godt og et dårligt design?

Hvad er et godt og et dårligt design?

Hey bloggen,

Så er der nyt fra nMac Designs. Vi har lyttet til jer læsere, og på jeres opfordring, vil vi i dette blogindlæg diskutere, hvad vores definition på et godt og et dårligt design er.

Lad os starte med vores idé om hvad et godt design er:

  • Holdbart
  • Funktionelt
  • Brugervenligt
  • Overskueligt
  • Intuitivt
  • Gøre hverdagen nemmere

Ifølge Don Norman er et godt design identificerbart og forståeligt;
“Two of the most important characteristics of good design are discoverability and understanding.”

Med dette mener han, at designet skal have en vis funktion igennem et overskueligt interface.

Derudover beskriver han i sin bog “Design of Everyday Things”  at et godt design er et design, der kan sætte menneskets behov, kapacitat og adfærd i centrum, altså et human-centered design. For at designet bliver godt, skal der fra designerens side være en god forståelse af både psykologi og teknologi, således at forbrugeren relativt nemt kan finde ud af hvordan designet skal bruges. Derudover skal der også skabes en god kommunikation  mellem maskine og menneske, der indikerer, hvad der er muligt at gøre med designet og, hvad der ikke er.

Vi har gennem en række analyser samt undersøgelser fundet frem til nogle dårlige designs, som vi vil rekonstruere til nye: Vi laver altså et redesign.

Hvis dette fanger jer, kan i læse omkring vores redesigns herunder:

Redesign af computermus

Som nævnt i ovenstående intro har vi fundet et dårligt design, hvilket i dette tilfælde er Apples first edition Magic Mouse.

Apples Magic Mouse har umiddelbart et visuelt flot design, dog forsvinder musens essentielle funktion, da musen som førstenævne ting er meget følsom. Derudover har musen skarpe kanter og ikke behagelig at røre ved.

Da denne mus fungerer som touch reagerer den hurtigt på kontakten mellem musen og fingerspidserne. Dette er et problem, da musens egentlige funktion glipper. Den har svært ved at skelne mellem højre- og ventreklik og dens mange funktioner bliver et stort virvar i interaktionen med designet.

Interfacet her lever derfor ikke tilstrækkeligt op til Normans “discoverability and understanding“.

Redesignet:

Vi har derfor forsøgt at imødegå de negative ting ved Magic Mouse og redesigne en mere fuktionel og simpel computermus.

For at gøre det nemmere med touch skal man aktivere touchen før man bruger den. Ved dette undgår man unødvendige handlingsfejl, som nedsætter funktionen af musen. Derudover er materialet blødere, så den ikke får de skarpe kanter som Apples Magic Mouse har.

For at skelne mellem højre- og venstreklik har vi opdelt musen forrest og sat en ekstra feature ind, hvilket består af den scroller der er på midten af musen. Dette gør det nemmere at bevæge dig op og ned på dokumenter og hjemmesider, uden at du skal bruge flere fingre for som eksempel at kopire en tekst. Derudover bemærkede vi også at størrelsen på Apples, Magic Mouse, var meget lille og egnede sig ikke til en voksen mands hænder. Derfor har vi også ændret i størrelsen og gjort den større for at den egner sig mere til alle typer hænder.

Redesign af hjemmeside: 

Et andet eksempel på et dårligt design skal findes på hjemmesiden www.arngren.net, der ved første blik giver brugeren en følelse af kaos og uoverskuelighed.

Selve layoutet af hjemmesiden viser en mangel på brugervenlighed. Dette ses bl.a. ved at hjemmesiden ikke umiddelbart har et system i sorteringen af varer, der gør det nemt for brugeren at orientere sig i. De mange produkter, der er på forsiden af hjemmesiden og kategorierne på produkterne, der står spredt over hele forsiden, medvirker til at layoutet får et kaotisk og uoverskueligt udtryk. Dette står i modstætning til, hvordan mange andre hjemmesider, såsom amazon.com,  laver deres layout. Som man tydeligt kan se, lever hjemmesiden www.arngren.net slet ikke op til, hvordan et godt design burde være- både i forhold til vores egen definition og i forhold til Don Normans, som er beskrevet længere oppe i bloggen.

Redesignet:

Vi  har derfor forsøgt at imødegå de negative ting ved hjemmesiden www.arngren.net og redesigne en mere overskuelig og brugervenlig hjemmeside.

For at gøre hjemmesiden mere overskuelig og brugervenlig, har vi bl.a. fjernet de mange produkter på forsiden og samlet de forskellige kategorier og forsimplet disse ved at opdele dem i færre kategorier såsom udsalg og nyheder. Istedet for at fylde hjemmesidens forside med diverse produkter, har vi valgt at lave nogle bokse, hvor man kan finde udsalg, anmeldelser på produkterne, nyheder og anbefalede produkter, som man ved et klik på boksen kan trykke sig ind på.  Foruden det har vi gjort søgefeltet og hjemmesidens navn synligt ved at fjerne de forskellige links og tilbud, der skjuler disse. Dette er gjort for at gøre det mere overskueligt for brugeren af hjemmesiden. Vi har også valgt at gøre kontaktoplysningerne mere synlige ved at lave en horizontal menu linje, hvori disse kan findes – modsat hjemmesiden, der har placeret disse vertikalt i midten af hjemmesiden. På denne menu linje har vi også valgt at placere kategorierne for at gøre det nemmere og mere overskueligt for brugerne at finde ud af hvad hjemmesiden www.arngren.net. sælger.

 

Det var alt for nu, vi ses snart igen 🙂

// nMac

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er et godt og et dårligt design?