Hvad er et godt og et dårligt design?

Gestaltloven i praksis

Hej igen kære læsere,

Temaet i denne uge er Gestaltlovene, og for at I kan forstå dette indlæg, vil vi starte med at forklare disse love for jer.

Her er de 8 underkategorier:

  • Law of Figure-ground:
    • Øjnene har en tendens til først at registrere det der står i forgrunden, hvilket ofte er et lukket objekt, hvorimod baggrunden ofte er udefinerbart.

 

  • Law of Prägnanz:
    • Denne lov kan også gå under navnene “the law of good figure” samt “the law of simplicity”. Hjernen prøver så vidt muligt at simplificere opfattelsen af det/de gældende objekt(er), ved at knytte det til en allerede eksisterende brugsopfattelse.

 

  • Law of Proximity:
    • Objekter som er visuelt tæt på hinanden, eller som tidsmæssigt hænger sammen, opfattes gerne som hørende sammen.

 

  • Law of Similarity:
    • Objekter som har samme karaktertræk, i form af f.eks. farver, størrelse, tekstur og værdi, opfattes gerne som hørende sammen.

 

  • Law of Closure:
    • Figurer/objekter der ikke er fuldkomne, opfattes som værende komplette grundet “the law of closure”.

 

  • Law of Common fate:
    • Objekter der bevæger sig i samme retning, opfattes som hørende sammen.

 

  • Law of Continuity:
    • Objekter som flugter på samme linje/kurve, opfattes som hørende sammen.

 

  • Law of Symmetry:
    • Vi opfatter symmetriske objekter som figurer, alt efter hvor vores fokuspunkt er på billedet.

 

Så hvis vi skal sætte disse begreber i praksis, har vi valgt at perspektivere til denne hjemmeside: http://chem.medarbejdere.au.dk/

Lad os starte med at diskutere hvad der først fanger vores øje. Der findes 3 røde rubrikker til højre for midten, som hurtigt tiltrækker vores opmærksomhed – Ifølge Arnheim skyldes dette vægt balancen mellem farverne rød og blå, hvor rød vejer mere end blå. Vi må gå ud fra, at der er en grund til, at de røde bokse er blevet fremhævet, og dette skyldes, at de spiller en vigtig rolle i forhold til hjemmesiden. Hertil kan man se at “the law of similarity” er sat i spil, da disse tre rubrikker både har samme farve og størrelse. Dette gør sig gældende på hele hjemmesiden, da den groft set er inddelt i forskellige grupper af rubrikker, der ligner hinanden. Desuden kommer “the law of closure” også til udtryk i disse rubrikker, i og med at de forskellige bokse er inddelt i disse førnævnte “grupper”. Hvis vi går lidt længere ned på hjemmesiden, kan vi se nogle nyttige oplysninger samt genveje – disse hører inde under “the law of proximity”, hvilket ses i den forstand at objekterne står skrevet visuelt tæt på hinanden.

Overordnet set kan vi konkludere, at Gestaltteorien i høj grad kan være behjælpelig med at gøre et user interface brugervenligt og overskueligt. For at citere Donald Norman kan man se på denne hjemmeside, at den opfylder de to vigtigste kriterier for en godt design; “discoverability and understanding”.

// nMac out

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er et godt og et dårligt design?